Børnemødet 2010
Opdateret 3.3.2010
Børnemødet er desværre aflyst i år på grund af af for få tilmeldte.
Vi ses næste år :o)
Hold øje med ny dato i medlemsbladet og her på hjemmesiden.
Formanden
Kære medlemmer!
Det er snart tid for den årlige børne- og ungeweekend i Hypofysenetværket. I år vil det foregå på KCL Sportel i Skive og vi håber, at mange både nye og gamle medlemmer kan og vil deltage i dette arrangement.
Børne- og ungeweekenden har for sædvane at være en rigtig god og udbytterig kursusweekend med god mulighed for at blive klogere på hypofyseinsufficiens samt møde andre børn og familier med de samme ”problemer” og oplevelser som en selv. Det er her vi - som familier - kan dele vores glæder og bekymringer, med andre ligestillede omkring det at være en familie med et kronisk sygt barn.
Det er vores erfaring, at det er vigtig som familie at mødes med ligestillede, og det gælder både for forældre, søskende og ikke mindst den ”syge” selv.
Ligeledes vil vores viden omkring vores børns sygdom og den medicin de dagligt er afhængige af blive opdateret igennem diverse foredrag i løbet af weekenden.
Vi har i år valgt at fokusere på to overordnede emner. Dels familien, hvordan er det at være i en familie med et kronisk sygt barn og hvilken indflydelse det har på vores hverdag.
Dorte Sjögren fra Kempler instituttet kommer og laver et dagsarrangement for os, med forskellige oplæg henvendt til både os som forældre, det ”syge” barn selv og eventuelle søskende til det syge barn.
Og dels vil vi også have fokus på kønshormonbehandlingen og selve pubertetsbehandlingen af et barn/ung med hypofyseinsufficiens. Som altid vil der være mulighed for erfaringsudveksling omkring børnenes medicinering og de udfordringer det kan give.
Weekenden vil i år foregå på KCL Sportel, Skyttevej, 7800 Skive. Kørselsbeskrivelse og kort over området sendes ud senere – eller I kan læse mere om stedet på:
www.kulturcenter-limfjord.dk
Kærlig hilsen
Tove