Brevkasse

Brevkasse

Skriv til foreningslægen

Vær opmærksom på, at svartiderne kan være lange, da vores foreningslæge besvarer indlæggene på frivillig basis.

Se

Erfaringsudveksling

Ligesindet fællesskab

Sundhedsfagligt samarbejde

Internationalt udsyn

Seneste brevkasseindlæg

Af Hypofyse Netværket 20 Dec, 2020
Spørgsmål Jeg fik ved en tilfældighed konstateret et hypofyseadenom for et par år siden. Jeg har efterfølgende fået tics i ve. side af ansigtet der bevirker at munden i ve. side trækker op mod øjet og øjet blinker. Det er ikke hele tiden, men mest når jeg taler og spiser. Jeg kan på ingen måde selv styre det. Er der nogen sammenhæng mellem de to ting. Jeg har ved en undersøgelse hos øjenlæge fået at vide at adenomet trykker på synsnerven. Jeg er i trygge hænder på Rigshospitalet og er ikke urolig, bare nysgerrig. Der er ingen der endnu har kunnet svare mig på om der var en sammenhæng. Svar Kære Anonyme. Desværre kan jeg ikke svare på dit spørgsmål. Jeg har ikke tidligere set en patient med disse symptomer og en hypofyseknude. Det vil være dine læger, der kender din knudes anatomiske beliggenhed og dermed kan se om der kan være en sammenhæng. Venlig hilsen Marianne Andersen
Af Hypofyse Netværket 20 Dec, 2020
Spørgsmål Hej, Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange hypofyse adenomer der bliver konstateret i DK om året, og hvor mange der er ikke hormon-producerende? Bliver en stor del af disse fjernet ved kirugi (udover prolaktinomer)? Med venlig hilsen Kasra Svar Kære Kasra. Der foreligger ikke nogen helt ny opgørelse, men der er ca 50-100 hypofyseadenomer per år, det varierer fra år til år. Der bliver også fundet flere "tilfældige" adenomer i forbindelse med skanning for andre sygdomme, MR-skanninger anvendes meget. Ca. 50% er prolaktinomer, ca. 25-30% er ikke-hormonproducerende. Flertallet af symptomgivende ikke-hormonproducerende adenomer bliver fjernet kirurgisk. Venlig hilsen Marianne Andersen
Af Hypofyse Netværket 20 Dec, 2020
Spørgsmål Hej, Mit sygdomsforløb: - Thyriodit (betændelse i skjoldbrusk kirtlen) november 2001. - Mælkeudflåd fra brystet fra januar 2002, som ikke er forsvundet. - For højet stofskifte i marts 2004 (fik behandling for det, men det vidste sig at være en fejlbehandling. Stofskiftet har været normalt efter at jeg er stoppet med medicinen) Jeg har fået konstateret et hypofyseadenom (6*6*5 mm) i november måned 2004. Mine hormon-blodprøver er normale, og det er blevet sagt at jeg har et ikke hormonproducerende hypofyseadenom. - dec. 2004 fået let forhøjet T3 og prolaktin, men prolaktin har normaliseret sig igen. Jeg har følgende symptomer: - Søvnløshed - vågner flere gange om natten. Ofte er jeg badet i sved, har mavesmerter, som forsvinder ved at spise noget. - Hyperaktivitet - Koncentrationsbesvær - Humørsvingninger - Sult - Ustabil kropstemperatur - sveder/fryser - Brystsmerter - ofte i venstre side af min krop - Mavesmerter - mindste ved at spise - Hovedpine - dagligt - Muskelsmerter - kan kun lave noget fysisk, altså gå, ca. 1-2 timer dagligt - Menstruationsforstyrrelser - meget uregelmæssig, og der kommer næsten ikke noget mere Kan det skyldes den svulst som sidder inde i hypofysen, selvom at mine tal er normale - har læst i internationale artikler at der kan laves så lille en mængde hormon fra sådan en svulst at det ikke kan registreres i blodprøve. Mvh Anja Svar Kære Anja Hvis dit stofskifte har været meget lavt kan det give anledning til forhøjet mælkehormon og dermed mælk fra brystet. Forhøjet mælkehormon kan give menstruationsforstyrrelser. Omvendt kan en hypofyseknude direkte eller inddirekte give anledning til forhøjet mælkehormon og menstruationsforstyrrelser. Hvis dit mælkehormon er forhøjet kan det medicinsk behandles, hvis mælkehormonet er på plads kan det være nødvendigt med erstatning af dit kønshormon. Du har helt ret mht hormonproduktionen fra din hypofyseknude, flertallet af knuder producerer hormon eller dele heraf. Vi kalder det en klinisk ikke-producerende knude, fordi den ikke giver anledning til nogle symptomer svarende til hormonoverproduktion, men den kan give gener svarende til underproduktion. Nogle af dine gener kan skyldes stofskiftet, andre gener kan skyldes mangel på kønshormon. Det er vigtigt at drøfte dine symptomer med din læge. Venlig hilsen Marianne Andersen
Vis flere indlæg

Leder du efter et svar på et spørgsmål, kan du måske finde det i en af brevkassegrupperne, hvor overlæge Marianne Andersen gennem tiden har svaret på mange forskellige spørgsmål.


I øjeblikket er det læge og PhD Jakob Dal og børneendokrinolog og PhD Esben Thyssen Vestergaard, som besvarer brevene. Har du et spørgsmål om hypofyserelaterede sygdomme eller om problemerne og udfordringerne dertil, kan vi måske hjælpe dig med at finde et svar. Vær opmærksom på, at alle henvendelser og svar modtages af den hjemmesideansvarlige i bestyrelsen.


Denne brevkasse er fortrinsvis for Hypofysenetværkets medlemmer. Andre, der måtte have et hypofyserelateret spørgsmål, er velkomne til at stille det her i brevkassen, for derigennem at få afklaret om et medlemskab i Hypofysenetværket er relevant.

Share by: