Prolaktinom

Blevet mor trods prolaktin-adenom

Dejlig begivenhed

Jeg vil ikke stille et spørgsmål, men derimod fortælle om en dejlig begivenhed i mit liv, som jeg troede ikke kunne lykkedes, da jeg for 5 år tilbage fik konstateret en prolaktin-adenom og siden er blevet behandlet medicinsk for den. Jeg har brugt denne brevkasse meget, da mit ønske om et barn ikke kunne lykkedes for os pga. min sygdom. Jeg fik en henvisning til Fertilitetsklinikken og gik i gang med hormonbehandling og om ikke det lykkedes 2.gang at blive gravid og så med tvillinger. Graviditeten var hård at komme igennem, jeg måtte ikke tage min medicin til prolaktin-adenomet og vidste ikke om den voksede, konstant syg af kvalme osv. Jeg gik også meget til kontrol og der blev holdt meget øje med mig. Jeg fødte i MAR 2005 2 små raske piger, som i dag har det meget godt og trives. Jeg er begyndt på min medicin igen og har det godt. Til andre med det samme ønske: Opgiv ikke håbet, det kan godt lade sig gøre at blive mor og jeg håber I kan bruge min historie til at se positiv på fremtiden.
Med venlig Hilsen Jette

Svar

Hypofysenetværket sender et STORT TILLYKKE med den glædelige begivenhed.
Der er mange, der vil glæde sig på jeres vegne og samtidig se mere positivt på egen familieforøgelse.

Prolaktinom

Spørgsmål

Kære marianne.
Tak for en god brevkasse. Jeg vil gerne vide om der i danmark forskes i prolaktinomer, hvis der gør, hvilket sted? De symptomer man ved idag et prolaktinom kan giver, hvordan er man kommet frem til det? Er det ved forskning, spørgeskemaer af prolaktinom patienter, alm. viden gennem et langt forløb på en afd. eller viden fra udlandet? Jeg har en veninde hvis mor der for ca. 12-15 år siden døde af en svulst i hypofysen. Dengang kendte man ikke til symptomerne. De fandt først ud af hvad hun døde af, da hun blev obduceret. Så man er jo nået langt i dag i forhold til dengang.
Med venlig hilsen Sofie

Svar

Kære Sofie.
Prolaktinomer forskes der i, her i Danmark og selvfølgelig i udlandet. Vi har lavet noget forskning og vi arbejder sammen med andre centre i landet. Der foreligger mange artikler om prolaktinomer og forhøjet prolaktin uden adenom. Det er generelt ret solid videnskab, der foreligger på området. Der er foretaget undersøgelser via spørgeskemaer om, for eksempel, den øgede risiko for knoglebrud.

Venlig hilsen
Marianne