Mulighed for graviditet og fødsel

Af; gynækolog Jørgen Starup, Rigshospitalet

Langt den hyppigste årsag til nedsat eller ophævet hypofysefunktion er hypofyseadenomer eller kraniefaryngeomer, som begge er godartede svulster.
De mindre adenomer behandles medicinsk, mens de store adenomer og kraniefaryngeomer kræver operation.
Efter operationen vil hypofysefunktionen oftest være betydeligt nedsat eller helt ophævet, og denne hypofyseinsufficiens er i reglen permanent. Det er derfor meget vigtigt at give et passende tilskud af de vigtigste hormoner fra de involverede kirtelsystemer, dvs. først og fremmest binyrerne, skjoldbruskkirtlen og æggestokkene.

Typisk vil der være tale om en behandling med hydrocortison, eltroxin og et sekvenspræparat, indeholdende østrogen og progesteron. Desuden kan der specielt hos de yngre kvinder blive tale om et tilskud af væksthormon.

Tilskuddet af østrogen og progesteron er vigtigt for at forebygge afkalkning af knoglerne (osteoporose) og hjerte-karsygdomme samt hud- og slimhindeforandringer, men er desuden også vigtig for at bevare funktionen af livmoderen og æggelederne. Der vil under denne behandling komme regelmæssige menstruationer, men der er ingen ægløsning, idet kvinden stadig mangler de hypofysehormoner, der skal stimulere æggestokkene, nemlig gonadotropinerne FSH og LH.

Ved hjælp af en serie indsprøjtninger med hormonerne FSH og LH kan man næsten altid fremkalde ægløsning, og hvis livmoderen, æggelederne og mandens sædkvalitet i øvrigt er normale, er der gode chancer for at opnå en graviditet. Behandlingen kræver daglig kontrol og skal foregå på en specialafdeling, idet der er risiko for overstimulation og eventuelt en graviditet med flere fostre. I starten af graviditeten vil der være et behov for et fortsat tilskud af østrogen og progesteron, men efter ca. 10. uge vil moderkagen producere så meget af disse to hormoner, at tilskuddet ikke længere er nødvendigt. Derimod skal behandlingen med hydrocortison og eltroxin fortsætte hele tiden, og ofte skal dosis af disse hormoner øges, specielt midt i graviditeten. Endelig skal hydrocortison dosis øges til ca. det dobbelte i tilslutning til selve fødslen, men kan derfor trappes til sædvanlig dosis i løbet af få dage.

Overvågningen af kvinden i graviditeten og under fødslen er en speciel opgave, som kræver stor erfaring, og den bør derfor foregå på en universitetsafdeling.