FORENINGEN FOR DIG MED EN HYPOFYSESYGDOM


Hypofysenetværket er patientforeningen for børn og voksne med øget, nedsat eller ingen funktion af hypofysen – og deres pårørende.

Erfaringsudveksling

Ligesindet fællesskab

Sundhedsfagligt samarbejde

Internationalt udsyn

Har du et spørgsmål

om din sygdom?

I Hypofysenetværket har vi et godt samarbejde med dygtige endokrinologer, der gerne svarer på vores medlemmers spørgsmål om deres sygdom.

SKRIV TIL FORENINGSLÆGEN

Vil du være med i fællesskabet?

Vi har mange medlemmer, der tilhører forskellige sygdomsgrupper samt deres pårørende.  Hvis du selv har en hypofysesygdom, eller hvis du er pårørende til en, kan vi sætte dig i forbindelse med medlemmer, der står eller har stået i samme udfordringer som dig. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi udveksler erfaringer, søger viden hos eksperter og hygger os med socialt samvær. Skal du være med?

BLIV MEDLEM

Sygdomsgrupper

Akromegali

Akromegali er en sygdom, hvor hypofysen producerer for meget væksthormon efter at højdevæksten er afsluttet. Sygdommen fører til vækst af specielt ansigtsskelet, hænder, fødder og tungen, hjertet og indre organer.

Cushings syndrom

Cushings syndrom er den tilstand, der opstår på baggrund af en øget produktion enten af det overordnede hypofysehormon ACTH fra en svulst i hypofysen eller et andet sted i kroppen, som medfører øget dannelse af binyrebarkhormon.

Hypofyseadenom

Skønt hypofyseadenomet er langt den hyppigste svulstdannelse i hypofysen (ca. 95% af alle svulstdannelser dér) er den ikke desto mindre meget sjælden i sygdomssammenhæng. Der opereres i Danmark under 100 nye patienter pr. år.

Et hypofyseadenom er altid godartet, dvs. det vokser meget langsomt og har, når det opdages, i nogle tilfælde været til stede i årtier. Et adenom kan udskille et eller flere hormoner, som derved leder til dets opdagelse. Det kan også være uden hormonudskillelse (inaktivt adenom).

Hypofyseinsufficiens

Hypofyseinsufficiens er en tilstand, hvor der er nedsat produktion og funktion af hypofysens hormoner. Insufficiens betyder utilstrækkelig på latin. Sygdommen er sjælden med cirka 100 nye tilfælde per år i Danmark, og er lige hyppig hos mænd og kvinder. Gennemsnitsalderen når sygdommen påvises er cirka 40 år, men den kan også ramme både børn og ældre mennesker. Den hyppigste årsag til hypofyseinsufficiens er en godartet svulst i hypofysen, og i sjældne tilfælde kan det være medfødt.


Kraniofaryngeom

Kraniofaryngeom er en godartet, medfødt svulst, der findes i kraniets bund og hyppigst påvises i barnealderen.  I sin vækst giver den anledning til hormonforstyrrelser, og patienterne må ofte efter kirurgi behandles hormonelt.

Prolaktinom

Der findes i den normale hypofyse en samling celler, der laver prolaktin (mælkehormon). Normalt hæmmes udskillelsen af prolaktin.

Der kan opstå en knude i hypofysen bestående af celler, der laver prolaktin, og som ikke hæmmes. Dvs. et prolaktinom er en knude, der udskiller prolaktin. 

Fortæl din sygdomshistorie

Se

Share by: