Ingrid Lüneborg

Af Ingrid Lüneborg, kasserer

Som ny 2. suppleant til bestyrelsen er det måske relevant at fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Ingrid Lüneborg­Nielsen, er 74 år og født og opvokset nord for den dansk­tyske grænse, nærmere betegnet i den lille landsby Smedeby beliggende mellem Krusaa og Padborg.

Min familie

En dag kom en ung, solbrændt skovfogedassistent lige hjemsendt som oversergent efter tre
år på Cypern og i Gaza forbi. Jeg blev gift og forført til det midtjyske. Årsagen var, at min mand i 1974 fik job som skovfoged ved Hede selskabet, og til jobbet hørte bl.a. pasning af Gjern kommunes skove. Vi købte en nedlagt planteskole i Skannerup ­ en lille landsby uden for Gjern, da min mand gerne ville dyrke juletræer sideløbende med sit job, hvilket han er fortsat med i sin pensionist tilværelse.

Jeg har været ansat i Danske Bank i over 40 år, dog med en afstikker på ca. 10 år som skolesekretær, mens børnene var små på den tidligere Gjern kommunes overbygningsskole ­ Fårvang skole. Vi har en søn og en datter. De bor i Hellerup og Silkeborg. Desuden har vi fem børnebørn ­ en dreng og fire piger. Jeg gik på pension som 70­-årig.

Mit sygdomsforløb

Mit første alvorlige møde med sundhedsvæsenet var i år 2000. Mit syn blev i en periode dårligere og dårligere. Jeg troede, jeg bare skulle have nye briller. Jeg tænkte: Åh, det kan vente.

Men så begyndte jeg at tage fejl af tallene 6 og 8 på computeren, og når jeg så fjernsyn, var det ligesom, jeg ikke kunne se med den yderste halvdel af øjnene. Endelig tog jeg mig sammen og fik en tid hos øjenlægen. Han undersøgte og undersøgte og endelig kom hans udmelding: “Jeg tror, du har en tumor på hjernen. Jeg vil indlægge dig akut på neuro­kirurgisk afdeling i Århus”. Jeg gik nærmest i sort. Fattede mig, tog bilen og kørte hjem.

Jeg blev indlagt og undersøgt. Cirka en måneds tid senere blev jeg indkaldt til operation og fik fjernet ­- som det rigtigt var -­ en tumor på hypofysen. Man kunne fjerne hele tumoren, men hypofysen tog skade.

Jeg blev ordineret Hydro­cortison, Eltroxin, Minirin og væksthormon, men er gennem årene blevet “nedtrappet” og tager nu kun Hydro­cortison.

Hypofysenetværket

Ved et af mine første kontrolbesøg på Århus Universitetshospital blev jeg gjort opmærksom på, at der fandtes en patientforening ­ Hypofysenetværket. Jeg følte mig på dette tidspunkt nærmest som “Palle alene i verden”.

Jeg meldte mig ind i foreningen og kontaktede en af kontaktpersonerne ­ en dame, men jeg kan desværre ikke huske navnet. Det var en stor hjælp og jeg følte mig ikke så alene længere. Jeg er glad for at være medlem af Hypofysenetværket. Jeg synes, det giver meget ­ oplysende foredrag og hyggeligt og berigende samvær med “ligesindede”. Desuden er DSB kursuscenter er dejligt sted med dejlig mad, fin service og fantastisk beliggenhed.