Nedsat funktion af hypofysen (hypofyseinsufficiens)

Af; overlæge i intern medicin og medicinske sygdome, dr. med. Jens Otto Lunde Jørgensen

Hvad er hypofyseinsufficiens?

Hypofyseinsufficiens er en tilstand, hvor der er nedsat produktion og funktion af hypofysens hormoner. Insufficiens betyder utilstrækkelig på latin. Sygdommen er sjælden med cirka 100 nye tilfælde per år i Danmark, og er lige hyppig hos mænd og kvinder. Gennemsnitsalderen når sygdommen påvises er cirka 40 år, men den kan også ramme både børn og ældre mennesker.
Den hyppigste årsag til hypofyseinsufficiens er en godartet svulst i hypofysen. 

Hvad er hypofysen?

Hypofysen er en lille hormonproducerende kirtel, der er placeret i en knoglelomme i bunden af kraniet, bagved næsehulen og kilebenshulen. Hypofysen er forbundet med hjernen via en stilk, der indeholder nerveforbindelser.
Hormoner er kemiske signalstoffer, der binder sig til såkaldte receptorer på cellernes overflade. Man kan sammenligne et hormon med en nøgle og receptoren med en lås. Når et hormon binder sig til sin receptor, bliver der åbnet eller lukket for bestemte funktioner i cellen.

Hvorfor får man hypofyseinsufficiens?

Enhver sygdom der rammer hypofysen kan medføre hypofyseinsufficiens. Følgende sygdomme er de hyppigste:

Hvordan føles hypofyseinsufficiens?

Symptomerne på sygdommen skyldes den nedsatte produktion af hormoner fra hypofysen. Symptomerne er derfor forskellige, afhængig af hvilket hormon der har nedsat produktion:

Symptomerne på hypofyseinsufficiens afhænger helt af, i hvilket omfang hypofysens normale hormonproduktion er påvirket. I de lette tilfælde kan symptomerne være meget beskedne, hvorimod komplet ophørt funktion af hypofysen kan være livstruende.

Hvad er faresignalerne?

Den hyppigste årsag til hypofyseinsufficiens skyldes som sagt følger efter en godartet hypofysesvulst. Et hyppigt symptom på en hypofysesvulst er faktisk synspåvirkning. Typisk er synsfeltet til siderne nedsat, hvilket giver problemer i forbindelse med læsning. Det kan opleves som om starten eller slutningen af linierne ”forsvinder”, og ved færdsel i trafikken kan man have manglende overblik til siderne.

Strålebehandling rettet mod hypofysen eller nærliggende væv kan medføre hypofyseinsufficiens mange år efter behandlingens ophør. Der findes ikke et enkelt symptom, som er enestående for hypofyseinsufficiens. Det er den samtidige forekomst af flere symptomer, der kan lede til diagnosen. For eksempel gradvis udvikling af træthed, kuldskærhed, ophørt menstruation (yngre kvinder), nedsat kønsdrift (impotens), og overvægt omkring taljen.

Hvad kan man selv gøre?

Hypofyseinsufficiens skyldes ikke faktorer i miljøet eller en særlig livsstil. Tilstanden er sjælden og udvikler sig ofte gradvist. Hvis du mener at have symptomer på hypofyseinsufficiens, skal du gøre din læge opmærksom på det.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er nemt for lægen at stille diagnosen, men det forudsætter at mistanken bliver rejst. Din praktiserende læge kan foretage de indledende undersøgelser og vil herefter henvise til en specialafdeling. Undersøgelserne består af blodprøver med måling af hormonindholdet. En komplet undersøgelse af samtlige hypofysehormoner tager flere dage og forudsætter derfor en kort indlæggelse på sengeafdeling eller daghospital. Udover blodprøver foretages MR skanning af hypofysen og en øjenundersøgelse.

Hvordan behandles hypofyseinsufficiens?

Hypofyseinsufficiens kan kun sjældent kureres. Operation for en hypofysesvulst kan bedre eller normalisere hypofysens hormonproduktion, men en operation kan også i sig selv medføre hypofyseinsufficiens. Operation udføres først og fremmest for at hindre yderligere trykpåvirkning af synsnerven og hjernen. Såfremt en hypofysesvulst producerer store mængder hormon, vil operation også udføres for at hæmme eller fjerne denne overproduktion. Derimod kan den nedsatte funktion af hypofysen effektivt behandles med tilskud af de manglende hormoner:

Udsigt for fremtiden