Hypofyse Netværket • 27. september 2026

Generalforsamling 2026

Af Sandra Mie Hansen

Generalforsamling d. 19 september 2026

Danhostel Fredericia


1. Valg af dirigent

Morten Lund har forinden generalforsamlingen takket ja til at være dirigent. Han informerer om at der indkaldt rettidigt til generalforsamlingen.


2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed

Formanden, John Vangsgaard tale.


Kære medlemmer.

Så er det igen tid til at jeg skal aflægge årets beretning. Jeg ser altid frem til vores landsmøde med stor glæde. Jeg nyder den personlige kontakt med jer alle når i ankommer. Lige at få sagt velkommen, givet hånd eller et kram. Og bare lige se hinanden i øjnene.

Bestyrelsen har i løbet af året afholdt 8 bestyrelse møder. 5 online og 3 fysiske. 1 hos June, 1 i Horsens efter dagsmødet og 1 i Odense i august måned.

Årets aktiviteter har været et dagsmøde på Bygholm Parkhotel i Horsens. Et meget rørende og livsbekræftende oplæg med Marie Holm Laursen, også kendt som RulleMarie. Hendes historie rørte mig dybt. Det satte pludselig mange ting i et andet perspektiv.

Så har vi afholdt vores børne- unge weekend. I år i et stort og lækkert sommerhus i Bogense. Og i år med et besøg af formanden fredag aften. Det var en fornøjelse at se, hvor meget denne weekend betyder for vores børnefamilier.

Kære Line, June og Sandra. Tak for jeres store arbejde med at stable denne weekend på benene. I gør et fantastisk arbejde.

Jeg deltog i min første WAPO konference i Dublin i oktober 2025. Vil ikke gå i detaljer, da jeg med meget stor hjælp fra Maja har lavet referat. Men jeg vil blot tilføje, at det var en kæmpe oplevelse. Og bestyrelsens valg om at fravælge NAPA i forhold til WAPO, var den helt rigtige. WAPO giver os så meget mere i forhold til alle jer medlemmer. Om 2 uger sidder jeg til næste konference i Madrid. Det er 10. gang der afholdes WAPO konference. Og jeg skal selvfølgelig nok lave et fyldigt referat, eller sagt på en anden måde. Jeg tager noter og Maja tryller…

I januar 26 blev jeg kontaktet af ledende endokrinolog Jakob Dal fra Aalborg UH. Han er igang med at starte en virtuel patientskole for akromegali patienter. Jeg har sagt ja til at vi i Hypofysenetværket bliver en del af dette. Jeg er i første omgang kontaktperson i vores forening. Og derudover er Maja, Marie Louise og Marian med i en styregruppe forud for de kommende video oplæg. Det er så meningen at de forskellige videoer vil blive lagt ud på vores hjemmeside. Der er ingen udgifter for vores netværk. Det hele finansieres via fonde som Jakob Dal har søgt. De første video oplæg kommer via vores hjemmeside i starten af november 2026.

Der kommer løbende info på vores hjemmeside. Der er et par ændringer til den kommende bestyrelse. Maja modtager Ikke genvalg og udtræder af bestyrelsen da hun har fået andre prioriteter. Maja vil dog stadig hjælpe med vores hjemmeside og andet IT relateret. Vi vil gerne takke Maja for hendes store og uvurderlige arbejde igennem hendes tid i vores bestyrelse.

Den anden ændring er at jeg ikke modtager genvalg som formand når bestyrelsen skal konstitueres her efter generalforsamlingen. Jeg bliver selvfølgelig indtil jeg er på valg næste år. Men blot i en anden rolle. Jeg har informeret bestyrelsen om min beslutning ved vores sidste bestyrelsesmøde og tilbudt at hjælpe med at få den kommende formand godt på plads.

Jeg har også valgt at prioritere anderledes fremadrettet. Min rolle i styregruppen i akromegali patient skolen er uforandret. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for endnu et godt og produktivt år. Vi er gode sammen. Vi er en velfungerende enhed.


Lad mig afslutte med disse ord.


”Et smil betyder ikke, at du altid er glad. Men at du er stærk nok til at smile selvom livet gør ondt”


”Livet har 2 regler. Regel nr. 1 – Giv aldrig op. Regel nr. 2 Husk altid regel nr. 1”


Tak for jeres tillid i de sidste 3 år. Tak for ordet.


3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab

Af Camilla Vilsner Rasmussen


Der er ikke yderligere til regnskabet. Der næves dog, at der kan være plads til endnu et arrangement i foreningen, da foreningen er sund økonomisk. Bestyrelsen modtager derfor gerne inputs hertil.


Generalforsamlingen godkender årsregnskabet for 2025.


4. Valg af bestyrelse og suppleanter


Følgende er på valg:


Camilla Vilsner Rasmussen – villig til genvalg

Maja Lorentzen – opstiller ikke

June Christensen – villig til genvalg 

Finn Ankerstjerne (suppleant) villig til genvalgt


På baggrund af ovenstående mangler vi 1 person i bestyrelsen samt 1 suppleant.

Sofie Munk markerer at hun gerne vil opstille som suppleant.

Dirigenten nævner at vi før har været fra 5-7 medlemmer i bestyrelsen, hvorfor vi stadig er nok bestyrelsesmedlemmer.


Bestyrelsen konstitueres således:

June Christensen – Formand

Sandra Mie Hansen – Næstformand og sekretær

Camilla Visner Rasmussen – Kasser

Line Greve – Bestyrelsesmedlem

Marian Kjærhus – Bestyrelsesmedlem

John Vangsgaard – Bestyrelsesmedlem (fortsætter som kontaktperson frem til næste valg)

Sofie Bergmann Munk – Suppleant

Finn Ankerstjerne – Suppleant


5. Valg af revisor


Vi indstiller Beierholm som vi bruger på nuværende tidspunkt.


6. Fastsættelse af kontingent


Vi fastholder priserne, hvorfor det for medlemmer koster 350,- årligt og for støttemedlemmer 200,- årligt.


7. Forslag fra medlemmer


Der modtages ingen forslag eller andet.


8. Eventuelt



Der var ikke yderligere under punktet eventuelt


Morten Lund lukker generalforsamlingen 2026 som dirigent.

Måske er du også interesseret i disse indlæg?

Af Hypofyse Netværket • 5. september 2026
AF SANDRA HANSEN, BESTYRELSESMEDLEM
Af Hypofyse Netværket • 5. september 2026
AF BESTYRELSEN
Af Hypofyse Netværket • 6. april 2026
AF BESTYRELSEN