Hypofyse Netværket • 20. december 2020

Ikke-hormonproducerende adenom

Spørgsmål

Hej,

Mit sygdomsforløb: - Thyriodit (betændelse i skjoldbrusk kirtlen) november 2001. - Mælkeudflåd fra brystet fra januar 2002, som ikke er forsvundet. - For højet stofskifte i marts 2004 (fik behandling for det, men det vidste sig at være en fejlbehandling. Stofskiftet har været normalt efter at jeg er stoppet med medicinen) Jeg har fået konstateret et hypofyseadenom (6*6*5 mm) i november måned 2004. Mine hormon-blodprøver er normale, og det er blevet sagt at jeg har et ikke hormonproducerende hypofyseadenom. - dec. 2004 fået let forhøjet T3 og prolaktin, men prolaktin har normaliseret sig igen. Jeg har følgende symptomer: - Søvnløshed - vågner flere gange om natten. Ofte er jeg badet i sved, har mavesmerter, som forsvinder ved at spise noget. - Hyperaktivitet - Koncentrationsbesvær - Humørsvingninger - Sult - Ustabil kropstemperatur - sveder/fryser - Brystsmerter - ofte i venstre side af min krop - Mavesmerter - mindste ved at spise - Hovedpine - dagligt - Muskelsmerter - kan kun lave noget fysisk, altså gå, ca. 1-2 timer dagligt - Menstruationsforstyrrelser - meget uregelmæssig, og der kommer næsten ikke noget mere Kan det skyldes den svulst som sidder inde i hypofysen, selvom at mine tal er normale - har læst i internationale artikler at der kan laves så lille en mængde hormon fra sådan en svulst at det ikke kan registreres i blodprøve.

Mvh Anja


Svar

Kære Anja

Hvis dit stofskifte har været meget lavt kan det give anledning til forhøjet mælkehormon og dermed mælk fra brystet. Forhøjet mælkehormon kan give menstruationsforstyrrelser. Omvendt kan en hypofyseknude direkte eller inddirekte give anledning til forhøjet mælkehormon og menstruationsforstyrrelser. Hvis dit mælkehormon er forhøjet kan det medicinsk behandles, hvis mælkehormonet er på plads kan det være nødvendigt med erstatning af dit kønshormon. Du har helt ret mht hormonproduktionen fra din hypofyseknude, flertallet af knuder producerer hormon eller dele heraf. Vi kalder det en klinisk ikke-producerende knude, fordi den ikke giver anledning til nogle symptomer svarende til hormonoverproduktion, men den kan give gener svarende til underproduktion. Nogle af dine gener kan skyldes stofskiftet, andre gener kan skyldes mangel på kønshormon. Det er vigtigt at drøfte dine symptomer med din læge.

Venlig hilsen

Marianne Andersen

Måske er du også interesseret i disse indlæg?

Af Hypofyse Netværket 14. juli 2025
AF JOHN VANGSGAARD, FORMAND
Af Hypofyse Netværket 14. juli 2025
Referat af foredrag med skuespiller Anne Sofie Espersen til dagsmøde den 29. marts 2025.
Af Hypofyse Netværket 14. juli 2025
AF BESTYRELSEN Vi vil endnu en gang byde velkommen til et landsmøde, der afvikles hen over en weekend. I år foregår landsmødet på: Danhostel Fredericia, Vestre Ringvej 98, 7000 Fredericia. Program Fredag den 19. september 17.00-18.00: Ankomst. 18.00-19.00: Aftensmad. 19.00-?: Afslapning, socialt samvær og mulighed for at mødes i sygdomsgrupper. Lørdag den 20. september 08.00-09.00: Morgenmad. 10.00-11.00: Generalforsamling. 12.00-13.00: Frokost. 13.00-15.00: Mulighed for at mødes i sygdomsgrupper. 15.00-18.00: Afslapning, socialt samvær og mulighed for at bruge stedets faciliteter. 18.00-19.00: Aftensmad. 19.00-?: Afslapning og socialt samvær. Søndag den 21. september 08.00-09.00: Morgenmad. 10.00-11.30: Foredrag: "Ung i sygdommens skygge" af Magnus Tuse 12.00: Frokost to go og tak for denne gang. Bestyrelsen arbejder fortsat på at få et lægefagligt oplæg til landsmødet, men indtil videre uden held. Faciliteter Udover det planlagte program har alle deltagere også fri adgang til svømmehallen i Fredericia Idrætscenter, som ligger i gåafstand fra hotellet. Madsby Legepark ligger ligeledes tæt på, og der er fri entré. Tilmelding Tilmeldingsfrist: lørdag den 16. august Send din tilmelding i en e-mail med nedenstående oplysninger til: mail@hypofyse.dk Navn Adresse Telefonnummer Antal pårørende Antal børn under 12 år Om det er første gang, du er på landsmøde Særlige hensyn i forhold til forplejning (vegetar, diabetes, glutenallergi el.lign.) Bemærk venligst, at tilmeldingen er bindende og først gældende, når betalingen er modtaget. Prisen er som følger: Medlemmer: kr. 500,- Pårørende: kr. 750,- Børnefamilier (hypofysesyge børn og unge til og med 25 år): kr. 500,- Betaling indsættes på konto: 1551 0896705